Stedet

Antequera

Antequera ligger i Andalusiens centrum, ca. 45 km stik nord for Malaga.

Malaga, Solkysten og strandene mod syd, Cordoba mod nord, Granada mod øst og Sevilla og Ronda mod vest ligger alle indenfor en afstand af ca. 1-1½ times kørsel.

Antequera by har et charmerende bycentrum, som indbyder til gåture og udforskning af snirklede vejsystemer, adskillige butikker, små barer, cafeer og restauranter.

Gå til fods til tyrefægterarenaen i Antequera, hvor nogle af Spaniens bedste tyrefægtere kan ses i maj og august, og prøv arenaens restaurant, som er et oplagt sted at prøve den lokale ret: Rabo de Toro (oksehaler).

Golf

Antequera golfbane er så vidt vides Andalusiens eneste golfbane, som ikke ligger ved kysten. Den har en pragtfuld beliggenhed i bjergene højt over Anteqera by – og med en fornuftig green-fee.

Klatring

Hele området er en drøm for klatrere med utallige klatremuligheder, bl.a. El Chorro, et af Spaniens mest kendte sportsklatreområder.

Transport

Der er dagligt flere afgange mellem Kastrup og Malaga – ofte til meget rimelige priser.

Vi anbefaler, at man lejer en bil i lufthavnen. Der er motorvej fra lufthavnen til Antequera og køretiden er ca. 45 min.

Kørselsvejledning

Kort efter lufthavnen vælges afkørsel mod A-45 Antequera. Du befinder dig nu på E-15 / A-7 mod Alemera og Cordoba.
Efter 8 km vælg afkørsel 241 mod A-45 Cordoba- Sevilla-Granada.
Efter ca. 28 km deler vejen sig – hold til venstre mod A-45 Cordoba-Sevilla.
Vælg afkørsel 126 Antequera – drej tv. i rundkørslen og fortsæt lige ud gennem de næste 6 rundkørsler.

En GPS kan være en stor hjælp!